Fiskeri

Christianshøj Put & Take en lidt overset perle midt i den Jyske natur

Artikel foto: Christianshøj Put & Take

Jeg har besøgt Christianshøj Put & Take der er en lidt overset perle midt i den Jyske natur, og de kan tilbyde lidt af det hele.

Torsdag 11. august 2022 lidt efter middag, naturligvis i høj sol og varme, der kørte jeg en tur til Christianshøj Put & Take, der har hjemme mellem Klode Mølle og Frederiksdal, tæt på Kragelund, altså Vest for Silkeborg, sådan groft forklaret. Dette sted er et overset perle, der har hjemme midt i den Jyske natur, og her kan de altså tilbyde en komplet fiskeoplevelse, uden den mindste form for støj.

Midt i en skov

Når man kører ind af grusvejen til Christianshøj Put & Take, så kan man allerede her fornemme, at man komme til et sted, der er langt fra alt andet, og det er super hyggeligt. Man kommer ind til en stor og velholdt plads, hvor man kan parkere bilen, eller hvad man nu kommer dertil i/på, og herfra gå cirka 30 meter til højre, hvor der kan betales. Der er et træhus med et overdækket område, hvor man kan få den information man skal bruge, og det er på Dansk, Tysk og Engelsk, så man er dækket godt ind. Ved dette betalingshus, der finder du også et toilet, som man frit kan benytte sig af, og det er altså en rar ting.

(artiklen fortsætter under billederne)

Artikel foto: Christianshøj Put & Take
Artikel foto: Christianshøj Put & Take

Christianshøj Put & Take

Der er en sø, og den er cirka 7.000m2 stor, med en varierende dybde på 1 til 3. meter, og har en naturlig bestand af fisk og ål, samt en stor bestand af ørreder op til 8 kg. Man kan ikke besøge nogle fiskesøer i Danmark, uden der vil være en skalle eller to, eller det har jeg i hvert fald ikke oplevet, og det skal man slet ikke lade sig skræmme af, for selv sådan en oplevelse, kan være stor for børn. Er man målsat på at fange en ørred, blandt andet med regnorm, så vil man også kunne fange andet.

Renseplads

Når man står og kigger udover Christianshøj Put and Take fra betalingshuset, så kan man gå lidt til højre, hvor der først kommer en legeplads, og lidt længere fremme, en flot og velholdt renseplads, så man kan gøre fangsten ren, inden man forlader området. Det er absolut at foretrække, at man kan det, specielt om sommeren, for ellers kan det være svært at have friske fisk med sig hjem fra turen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Artikel foto: Renseplads ved Christianshøj Put and Take

Det er virkelig et flot naturområde, med masser af dyreliv, så husk kaffen.

Billeder fra Christianshøj Put and Take

(artiklen fortsætter under billederne)

Artikel foto: Christianshøj Put & Take
Artikel foto: Christianshøj Put & Take

Christianshøj Put & Take – Åbningstider

Jeg snakkede med en mand ved søen (formentlig medejeren Tony) som var ved at slå græs på stedet, hvor der faktisk er meget vedligeholdt over det hele. Han fortalte at de har åbent fra solopgang, til solnedgang, men de har sat et shelter op ved søen, så man kan aftale nærmere om natfiskeri også, og så overnatte her, hvis det var noget man har interesse i, og jeg må da indrømme, at det lød spændende, for det er ikke så mange steder, man kan fiske om natten, i Put & Take.

Christianshøj Put & Take – Priser

  • To timer, 100kr / €14
  • Tre timer, 120kr / €17
  • Fire timer, 140kr / €20
  • Seks timer, 180kr / €26
  • Otte timer, 220kr / €32
  • Tillægstime, 50kr / €7

Shelter

(artiklen fortsætter under billederne)

Artikel foto: Christianshøj Put & Take, Shelter
Artikel foto: Christianshøj Put & Take, Shelter

Christianshøj Put and Take

Priserne er hævet en lille smule, ligesom en stor del af de andre fiskesøer i Danmark, men de ligger stadig i den billige ende hos Christianshøj Put and Take. Denne fiskesø vil jeg bestemt kigge nærmere på den kommende tid, men der skal altså ikke være 30. Grader og høj sol.

Her finder du Christianshøj Put and Take

(artiklen fortsætter under billedet)

Artikel foto: Screenshot, Google Maps

Adressen – Gilbakkevej 15, 8620 Kjellerup – Se kort her

Facebook – Besøg deres side her

Flere billeder

Artikel foto: Christianshøj Put & Take
Artikel foto: Christianshøj Put & Take
Artikel foto: Christianshøj Put & Take

 

Back to top button
fritidsblog.com