Fiskeri

Det lykkedes med en morgentur til Skyggehale Put and Take

Artikel foto: Skyggehale Put and Take

Så lykkedes det endelig at komme afsted på en fisketur, men måtte vælge en morgen, for ellers ville det være for varmt.

Her i pinsen 2022, der besluttede jeg mig for, at det var ved at være tid, hvis jeg skulle komme lidt i gang med mit fiskeri, denne sommer. Lørdag aften, der trillede jeg ud til Skyggehale, for lige at se om der var gang i søerne, og om der var mange ude at fiske, men der var ikke andet end et par hold, der desuden heller ikke havde fanget det vilde, men der, var nok for varmt.

Søndag morgen skulle det være

Jeg syntes det var ret lummert, så jeg valgte det skulle være søndag morgen, så skulle op 04:00, hvis jeg skulle have lidt mad, og ikke mindst lidt kaffe, hvis jeg skulle være der til åbningstid. Her i sommerperioden, der er åbningstiderne fra 05:00 morgen, til 23:00 aften. Jeg kom også afsted som planen, og der var vildt tåget, og det var der også de par timer jeg skulle fiske.

Eneste mand ved søerne

En søndag morgen i pinsen, der havde jeg faktisk forventet en del lystfiskere, med samme ide som mig, men der var ikke et øje, i hvert fald ikke den første time, for klokken 06:00, der dukkede der endnu et par biler op. De gik alle til den lille sø, så jeg sad i fred og ro ved den store sø.

Stimer med ørreder

Det var en super flot morgen, og masser af aktive fisk, i begge søerne, men der trak nogle større stimer af fisk rundt. Jeg mindes ikke at have oplevet dette før, og det var en 10-15 fisk i de her stimer, men der var ikke pokkers store, måske en 1-2kg, men mange var der.

Powerbait på bunden

Jeg havde egentlig bare brug for at par timer i stilhed, så fiskede på bunden med powerbait, hvilket jeg har haft god succes med i Skyggehale Put and Take, mange gange før. Lige denne morgen, der ville de ikke have powerbait, og jeg prøvede endda en del forskellige farver og lugte, med lige meget hjalp det, så det endte altså ud med en nultur, på min første fisketur i denne sommer.

Nye priser 1. maj 2022

Artikel foto: Nye priser i Skyggehale

De har sat priserne en lille smule op hos Skyggehale Put and Take, og det gjorde de fra 1. maj 2022. Som jeg kan se og huske det, så er det ikke meget mere end en 10-20kr, fordelt på de forskellige, så det kan jeg godt leve med. Nogle andre steder er en anelse mere grove.

Billeder

Artikel foto: Information
Artikel foto: Skyggehale Put and Take
Artikel foto: Skyggehale Put and Take
Artikel foto: Skyggehale Put and Take
Artikel foto: Skyggehale Put and Take
Back to top button
fritidsblog.com