Fiskeri

Efteråret kan bruges på en fisketur sammen med hele familien

Fiskestang, Skyggehale Put and Take, Søndagstur, Put and Take, Fiskeri, Blog, Fritids Blog
Artikel foto: Fiskestang

Man kan tage på fisketur med familien hele året, men når børnene har ferie, så kan man tage afsted sammen og opleve det.

Der er ikke noget bedre end at komme ud i naturen og få sig noget frisk luft, og hvis man gerne vil opleve lidt andet, end de ellers mange ting, man kan se i Danmark, så kunne man tage på fisketur. Hvis man har det statslige fisketegn (voksne) så kan man fiske rigtigt mange steder, uden det koster penge, blandt andet ved Elefantbadet eller ved Kærsgård bro der begge findes ved Silkeborg. Her kan man med fordel grave sig lidt regnorm og tage med, for så vil man med garanti fange, Aborre, Skalle eller Brasen, men der findes mange flere spændende arter, endda også nogle man kan tage med sig hjem.

Det behøver ikke være dyrt at fiske

For det første, så behøver man slet ikke noget dyrt og smart fiskegrej, for at fange store og flotte fiske, men hvis det er ens hobby, så bruger man naturligvis lidt ekstra på sit udstyr, men det er slet ikke nødvendigt. Man kan også komme til at fiske i Put and Take, hvor man betaler mellem 100kr og 200kr, for at fiske efter fortrinvis ørreder i en tidsbestemt periode, og det kan altså godt være en speciel oplevelse, både for det unge, og lidt ældre publikum, for sådan en regnbueørred giver en kamp.

Regnbueørred, Skyggehale Put and Take, Søndagstur, Put and Take, Fiskeri, Blog, Fritids Blog
Artikel foto: Regnbueørred

Put and Take i Jylland

Jeg har besøgt flere fiskesteder i Jylland, mest i Midtjylland, indtil videre, og her kan man prøve sig lidt frem. Hvis det gerne må være lidt svært, så skal man prøve med Tollundgaard Put and Take Vest for Silkeborg, for det er en ret stor sø, og en af Danmarks ældste. Her fiskede jeg meget i mine unge dage (35år siden) men jeg syntes det er blev svært at fange søens mange ørreder, som de jævnligt sætter ud, så de er der. Der er faktisk mange gode og spændende steder man kan besøge i det Midtjyske, og dem som jeg har besøgt, og skrevet om, dem kan du finde herunder, og måske er der en du vil besøge.

Du kan finde tips og gode råd i min kategori der hedder Fiskeri her på bloggen, og der finder du også artikler om de steder jeg har besøgt, og hvad jeg har brugt, til at fange fisk.

Knæk & Bræk


 

Back to top button
fritidsblog.com