Naturen

Endelig kom solen frem, og så fik jeg et flot gensyn med Sminge Sø

Artikel foto: Trækstien ved Sminge Sø

Tirsdag 10. Januar 2023 bød pludselig på sol og lunt vejr, og så fik jeg et flot gensyn med området ved Sminge Sø og Gudenå.

En sjælden gang kunne man stole på, hvad de mange vejrprofeter havde at sige, og de lovede at tirsdag formiddag bød på sol, og tørvejr. Jeg vist på forhånd at denne dag, ville være en af de stille dage på arbejdet, så derfor havde jeg planlagt et gensyn med et af mange favoritområder, nemlig Sminge Sø. Planen holdte som den skulle, og jeg ramte området sidst på formiddagen tirsdag 10. januar 2023, og der var ikke mange mennesker i området, så det var helt perfekt.

En del vand, men ikke så meget som sidst

Tilbage i juli måned 2022 var der rigtigt meget vand på trækstien, ved Gudenå og Sminge Sø, og der var også mere end hvad der skulle være, denne gang, men ikke nær så meget. Man kan bestemt godt se, at der er alt for meget vand i Gudenå, og der er pres på vandet, der bare skal videre (stærk strøm). Jeg havde været lidt på forkant, og havde taget mine gummistøvler med, og det var et klogt valg, for dem skulle man bruge på trækstien, hvis man ville gå denne vej, frem mod fugletårnet og Sminge Sø.

Dejligt lunt vejr

Jeg havde taget godt med tøj på, men det var slet ikke nødvendigt, den times tid, som jeg gik rundt i området, for der var læ, masser af sol, og dejligt lunt. Det var virkelig en fornøjelse, og helt sikkert sundt for sjælen, at komme ud i solen, og få sig lidt nyt energi på batterierne.

Hygge ved shelterpladsen

Da jeg parkerede bilen, så kunne man både se og dufte røg fra en af deres fine shelterpladser, hvor der sad nogle gæster og hyggede sig. Jeg gik ikke om for at kigge, for de er vel kommet til stedet, at samme grund, som mig, nemlig at få lidt alenetid, og nyder området, samt naturens stilhed.

Planer om flere gensyn

Min plan var faktisk at køre videre efter turen til Gudenå og Sminge Sø, men efter en times tid i området, så begyndte der at trække skyer ind, og solen forsvandt. Så blev det en tur videre i bilen, op mod Viborg, og ned mod Silkeborg efterfølgende, med et par stop på vejen.

Meget mere regn, men der er håb

Der er lovet meget mere regn i Danmark, men der er håb forude, for de har lovet, eller i hvert fald snakket om, at lørdag 14. Januar 2023, igen kan byde på sol og opholdsvejr, og så skal jeg helt sikkert afsted igen. Hvor turen går hen næste gang, det ved jeg endnu ikke, men du kan som altid læse om det.

Billeder fra Gudenå og Sminge Sø

Artikel foto: Trækstien ved Gudenå og Sminge Sø
Artikel foto: Trækstien ved Gudenå og Sminge Sø
Artikel foto: Trækstien ved Gudenå og Sminge Sø
Artikel foto: Trækstien ved Gudenå og Sminge Sø
Artikel foto: Fugletårnet ved Sminge Sø
Artikel foto: Trækstien ved Gudenå og Sminge Sø
Artikel foto: Sminge Sø

 

Back to top button
fritidsblog.com