Flot tur til Engholm Lystfiskersø, mellem Silkeborg og Kjellerup

Det blev til endnu en søndagstur til en Put and Take, og denne gang besøgte jeg Engholm Lystfiskersø mellem Silkeborg og Kjellerup. Det var en super flot morgen, uden alt for meget regn.
Vækkeuret var sat til 04:15, og så var det ellers bare med at komme op, og få sat kaffen over, så man kunne få et par kopper, inden resten skulle på termokanden. På min sidste tur til Skyggehale Put and Take besluttede jeg mig for, at jeg skulle ud og prøve et nyt sted, og denne gang var valget altså Engholm Lystfiskersø. Jeg var en smut forbi søen lørdag eftermiddag, i høj og flot solskinsvejr, og her var der en del mennesker på besøg, og der blev også fanget mange fisk, bare den halve time, vi var der.
Engholm Lysfiskersø
Denne Put and Take ligger i hullet, mellem Silkeborg og Kjellerup, og hvis man kommer fra Silkeborg siden, så skal man ind til venstre, af en lille grusvej, kort inden vejen går til Vinderslev, og man kan nemt dreje af fra hovedvejen, når man kommer fra denne side, selvom det ikke ligefrem er lavet en svingningsbane, men bare man husker at blinke af i god tid, så opdager de, det også bagfra.
Masser af fisk
Der løbende sat fisk ud hos Engholm Lystfiskersø, de seneste mange uger, og det kan man se på deres tilknyttede facebook side (bare søg på navnet), hvor der er video, af de mange udsætninger. Dette er med til at man gerne vil besøge stedet, for det er kedeligt at komme til en fiskesø, hvor man fanger flere aborre, eller skaller, end ørreder, men der var stadig mange fisk i søen.
Ekstremt mange små gnavere
Jeg ankom til Engholm Lystfiskersø, så jeg kunne starte med at fiske 05:10, og så købte jeg et par timers fiskeri, som jeg normalt plejer, da jeg lige skal hjem på kontoret, og klare dagens opgaver (også om søndagen). Jeg søgte ned mod hjørnet i højre side, og satte mig ved en bænk, og klargjorde den ene af de to stænger jeg havde med, med powerbait på bunden. Så havde jeg lige mulighed for at sidde og nyde en kop kaffe, og nyde stilheden lidt, inden jeg besluttede mig for, hvad der skulle ske.
Jeg nåede ikke at sidde særlig længe, for der var helt vildt mange små gnavere, myg eller hvad det var, og de var overalt, lige i hovedet på en, og det kløede… Der blev jeg glad for, at jeg havde taget spinnestangen med, så jeg kunne bevæge mig rundt i stedet for, og var knap så interessant, for de små gnavere. Om det kun er om morgenen, eller om de også er der om aftenen, det ved jeg ikke endnu, men det skal jeg da finde ud af, for der var ingen, da vi besøgte stedet i dagtimerne. Kan det være i forbindelse med det regnvejr der trak op gennem Danmark, og var jeg bare uheldig.
Super flot morgen
Lige da jeg vågnede, der kunne jeg høre en masse aktive svaler, og det betyder jo som regel regn, og kort efter, så begyndte det også at dryppe lidt, men det forsvandt hurtigt igen. Jeg skulle jo også lidt Nordpå, så allerede her, kunne man se der var opklaring i sigte, og der blev en rigtig flot morgen, specielt ved Engholm Lystfiskersø, hvor der var helt stille, og kun fiskene i søen, der lavede ballade.
Stille søndag
Nu er det faktisk tredje søndag i træk, jeg har været afsted, og igen denne søndag, var jeg den eneste, der var ude at fiske ved åbningstid, også selvom der var et ældre ægtepar fra Holland i deres campingbus (de var der også lørdag), men de skulle ikke tidligt op. Det er nu rart, at der ikke er 10-15. mennesker ved søen så tidligt om morgenen, men igen, kunne det da være hyggeligt.
Ingen fisk til mig denne gang
Jeg er stadig ny med en spinnestang, og ved ikke helt hvad der er godt, og knap så godt, men man skal jo bare prøve sig frem, og så lykkedes det lige pludselig. Jeg ville nu helst havde siddet og nydt det hele, men de mange små gnaveren tvang mig, til at bevæge mig rundt om søen et par timer. Jeg skal helt sikkert prøve Engholm igen, men jeg har en plan, og så må vi se, om det lykkedes.
Skal du besøge Engholm Lystfiskersø
Du kan se priserne og lidt mere om Engholm her
Billeder

