Naturen

Frisk gåtur i skoven ved Stenholt Krat, vest for Silkeborg

Artikel foto: Stenholt Krat

Vi nåede at få en omgang frisk luft, ved en gåtur ved Stenholt Krat, inden det kæmpe store blæsevejr rammer Danmark.

Så kan jeg også få sparket gang i min natur kategori her på bloggen, efter min far og jeg var ude og få lidt frisk luft ved Stenholt Krat, vest for Silkeborg. Det er et super flot og stille område, med rigtigt mange forskellige muligheder, for at gå en tur, og dette er en af mange.

Jeg kommer naturligvis omkring mange flere, den kommende tid.

Stenholt Krat

Området er meget gammel, og her kan man se spor tilbage til oldtid og middelalder, og det kan man se og opleve i områdets mere end 100 hektar skov. Stenholt Krat ligger tæt på den genskabte Bølling sø, og den kommer jeg nærmere ind på senere på året, for selvom man kan gå tur her hele året, så er det langt sjovere at besøge søen, om sommeren, for så kan man også fiske.

Der er fin stor parkeringsplads ved Stenholt Krat, ja det er faktisk flere steder, og her kan man med det samme se skilte, med ruter, både på siden med parkeringspladsen, men også lige på den anden side af vejen, som efter en længere gåtur, fører om til den omtalte Bølling sø.

Det er virkeligt et flot område, med mange muligheder, for at komme ud og gå en tur, men hvis man nu som udgangspunkt starter ved Stenholt Krat, så kan man nemt få flere dage til at gå, så man kan helt sikkert vende tilbage til samme område, og gå en masse ture, i fred og ro.

Du skal være opmærksom på at Stenholt Krat, og området, kan være lukket for gæster, da der afholdes jagt i skovene, men det vil der naturligvis være skilte med.

Et par billeder fra Stenholt Krat

Artikel foto: Stenholt Krat
Artikel foto: Stenholt Krat

 

Back to top button
fritidsblog.com