Jeg oplevede at nogle “jammede” min billås ved et supermarked

Jeg troede ikke at jeg skulle opleve, at nogle “jammede” min billås ved en parkeringsplads, men det er jeg sikker på.
Lørdag eftermiddag, der skulle jeg ud at handle lidt ind, og da der var super flot vejr, så ville jeg lige have vasket bilen, og fik det klaret også. Herefter kørte jeg til Føtex ved Ikast, da der er gratis parkering, og som regel også altid mulighed, for at finde plads, og kan klare indkøbene hurtigt.
Tager altid i døren
Jeg har fået indkørt, at jeg altid lige tager i døren, når jeg har låst den, inden jeg forlader bilen, og det er jeg ret sikker på, at også “reddede” mig fra et “usynligt indbrud” i min bil, på denne parkeringsplads. Jeg har tidligere haft et problem med centrallåsen, der dog virker nu, men da jeg klikkede på knappen, til at låse bilen, så sagde det “Klik” og lysene blinkede, men bilen var ikke låst. Det stod jeg og lurede lidt over, og prøvede et par gang, men den blev ved med at stå ulåst, så jeg måtte have nøglen i døren, for at låse den.
Testede det igen, uden for byen
Da jeg var færdig med at handle, så trillede jeg lidt ud af byen, og fandt en rasteplads, og ville lige se, om det nu var min “nøgle” der var ved at løbe tør for batteri, men her virkede det lige som det skulle, så jeg er mere eller mindre sikker på, at nogle jammede låsene på parkeringspladsen.
Hvad er en jammer?
Ved et tryk på en knappe, holdes låsene åbne, elektronisk, og kan blokere for samtlige signaler, fra fjernbetjente nøgler i en omkreds af omkring 50. meter, så man tror at bilen er låst, men selvom det siger klik og lysene blinker, så er bilen ikke låst, og tyven har direkte adgang. Det er noget jeg hørte om for en del år siden, og har faktisk ikke tænkt på det siden, for jeg har jo ikke oplevet dette, eller hørt om andre, der har oplevet dette, og jeg tager ALTID i bildøren, for at tjekke om den nu også er låst, og det er jeg sikker på, at reddede mig denne gang, så jeg ikke skulle ud til en kedelig oplevelse, selvom jeg måske slet ikke havde opdaget det, for der er aldrig noget af værdi efterladt i bilen.
Så tænk lige en ekstra gang over det, fremover.. Tag altid i døren.