Mad og Drikke

Kørte på Munkebjerg Hotel og fik et Stjerneskud og børnedessert

Artikel foto: Stjerneskud med Cola – Munkebjerg Hotel

Jeg har undværet min bil i nogle dage, da den skulle have en undervognsbehandling, og da jeg fik den torsdag, så trillede jeg på Munkebjerg Hotel, og fik aftensmad.

Det er lidt sjovt, for når man har bilen hjemme, så står man ikke lige og mangler den, men når den er på værksted, så har man altid en masse ideer, og kan bruge den. Specielt lige i denne uge, for der var super flot vejr, mens den var på værksted, og så kom der gudhjælpemig sne igen, den dag jeg hentede den. Men gensynsglæden var så stor, at jeg måtte ud og spise.

Bookede bord på Munkebjerg Hotel

Jeg ringede til Munkebjerg Hotel og bookede et bord til klokken 18:00, og bestilte et Stjerneskud, og det er noget som jeg mener er deres signatur, og noget som jeg har spist rigtigt mange gange, gennem de seneste 8-10år, hvor jeg troligt er kommet på stedet. Maden var også klar da jeg ankom, men den var skrumpet lidt, siden jeg fik den sidst, men igen, det var faktisk mere tilpas, som den var nu, for så var der også plads til en omgang dessert, og det plejer jeg faktisk aldrig at spise.

Børnedessert

Da jeg kender stedet, og noget af personalet, så viste jeg også, at man normalt, kunne overtale tjeneren til, at jeg kan få deres børnedessert, der nemlig er pandekager med is. Altså jeg er på ingen måder for fin til at bestille dette, og spise det, men personalet lurede lidt, men jeg fik da heldigvis lov, selvom de syntes det var lidt mystisk, at en voksen mand, gerne ville have det..

Det passede perfekt

Med det lidt mindre Stjerneskud, og så en omgang pandekager med is, så passede det perfekt til mig, og var på mange måder et “lettere” måltid end den kæmpe store bøfsandwich jeg fik på mit sidste besøg hos Munkebjerg Hotel, for her kunne jeg ikke engang spise de hjemmelavede pomfrites der var med som tilbehør, og jeg tænkte overhovedet ikke på pandekager med is.

Priserne

Jeg kan ikke lige finde deres Stjerneskud på menukortet, på deres hjemmeside, men jeg gav lidt over 200kr for en cola, stjerneskud og pandekager med is, og det kan man ikke klage over.

Billeder

Artikel foto: Stjerneskud – Munkebjerg Hotel
Artikel foto: Stjerneskud – Munkebjerg Hotel
Artikel foto: Børnedesserten, Pandekager med is – Munkebjerg Hotel

 

Back to top button
fritidsblog.com