Madoplevelser
Der er mange madoplevelser i Danmark
Hvem kan sige nej til et godt måltid mad? Altså jeg har svært ved det, men er begyndt at holde lidt igen med det, indtil jeg får smidt nogle af mine Covid-19 Kilo, der er dukket op, i takt med mere hjemmearbejde, og alt for lidt bevægelse i hverdagen. Jeg ved at jeg ikke er den eneste, der har oplevet dette gennem omkring 2år, hvor Danmark har været helt eller delvist nedlukket, med en masse restriktioner.
Spiser mange forskellige steder
Gennem mit arbejde, så spiser jeg mange forskellige steder, både hvor jeg bor på hotel, men også ved besøg hos pølsevogne, og forskellige afskygninger af restauranter, hvor jeg kender ejerne, og lige skal smage “noget godt” de har på menukortet, hvor jeg naturligvis betaler prisen, som det koster, for de smider jo også en mængde arbejde i at forkæle sådan en person som mig, venskab eller ej.
Ikke for fin til frysepizza eller hjemmelavet hotdog
Nu skal det heller ikke forstås som at jeg er meget fin på den, og kun kan spise dyrt mad, for sådan er det slet ikke. Jeg er ikke bange for at lave en skøn leverpostej mad, og komme remulade på den, eller købe en frysepizza i Føtex, eller lave hjemmelavet hotdog. Hver enkelt ting kan noget specielt, men i takt med at jeg spiser en del forskelligt, og besøger mange steder, så vil du også kunne læse om mine madoplevelser her på bloggen, og dem finder du frem til i min tilpassede kategori der hedder Mad og Drikke.
Mindre sukker og mere motion
Jeg er begyndt at tænke mere på det, med at spise for meget sukker i hverdagen, eller benyttede mig af alt for mange mellemmåltider, uden at bevæge mig lidt også. Jeg har personligt taget for meget på, og kan se det på min krop, også selvom jeg ikke er 25 mere, og derfor skal der mere bevægelse ind i hverdagen igen, hvilket der også kommer af sig selv, i takt med genåbningen af Danmark.