Øm Kloster skuffede, så jeg kørte over Boes, Alken og så vilde boliger

Torsdag eftermiddag så jeg mit snit til at smutte en tur ud i det blå, og her havde jeg sammensat en rute hjemmefra.
Flere gange har jeg kørt forbi vejen til Øm Kloster, egentlig uden at vide, hvad pokker der gemmer sig på de kanter, så torsdag eftermiddag, kørte jeg mod stedet. Turen gik over Ry, og af bagvejen til Øm, og ikke den lige linje, når man kører mod Skanderborg, og kan køre ind af en sidevej, der fører en direkte dertil. Det var et vildt flot område, men selve stedet, Øm Kloster skuffede mig en del, for det virkede en smule rodet, og der hvor jeg gerne ville tage lidt billeder af ruinerne, var proppet med mennesker.
Landsbyerne Boes og Alken
Jeg satte Google Maps, til at lede mig mod Ejer Bavnehøj, og så kom jeg ellers på land-tur. Det var bare en flot tur, hvor jeg lige stoppede op, kort før byen Boes, og tog lidt billeder, som du kan se i artiklen her. De områder, jeg kørte igennem, ville jeg gerne have taget nogle billeder af, men vejene var så små, og meget smalle, at jeg ikke kunne komme til at holde ind og tage billeder, og der hvor det kunne lade sig gøre, var ved private grunde, og det vil jeg alligevel ikke.
Landsbyen Boes overraskede mig vildt meget, for der var mere eller mindre kun plads til en bil, og man skulle holde tilbage flere steder, for at modkørende kunne komme forbi, og så var 90% af husene med stråtag, så det var meget specielt og unikt, at køre igennem. Ruten mellem Boes og Alken, det var uden tvivl nogle af de meget dyre områder, hvor der var de fedeste huse, med de vildeste udsigter, blandt udover Mossø, som er en pæn stor sø.
Mossø
Søen Mossø er Jyllands næststørste sø, og Danmarks fjerdestørste. Mossø er en del af Gudenåsystemet, og har en længde på 10km og en bredde på lige knap 2km.
Billeder fra området, ved Boes


