Skallerund Sø er bare så meget flottere om sommeren

Man kan besøge Skallerund Sø på alle tider af året, og er flot på hver sin måde, men om sommeren er det så meget flottere
April måned 2022 var vi på besøg hos Skallerund Sø, men alt var lidt gråt og kedeligt, men stadig flot på denne tid af året. Nu har jeg været der igen, men om sommeren, og det er bare så meget flottere, hvor alt er grønt og frodigt. Det er ligesom at kigge på et maleri, når man går en tur hos Skallerund Sø om sommeren, og så er der en masse dyr også, blandt andet ænder, med en masse ællinger.
Flere besøgende
Der er kommet en del flere besøgende til dette sted, men jeg bor ikke så langt derfra, så hvis parkeringspladsen (der har plads til 4-5 biler) er fuld, så triller jeg gerne videre, og vender tilbage en anden dag. Der er klart flere besøgende om sommeren, men her kommer der også mange fra Klosterlund Museum og Bølling Sø Camping der har hjemme lige ved siden af, og har ture dertil.
Flot natur
Skallerund Sø har en meget flot natur, og selvom der er kommet flere besøgende, så kan man stadig nyde stilheden, og dyrelivet, for det er slet ikke overrendt, ligesom mange andre steder i det Midtjyske. Så hvis man ikke har besøgt Skallerund Sø, så bør man gøre det, for det er en god oplevelse. Herunder kan du se flere billeder fra søen, da jeg besøgte stedet sidst i juli måned 2022.
Billeder fra Skallerund Sø






