Skybrud gav mindst 50mm og vand i mange kældre i det Midtjyske

For en gang skyld så var både DMI og TV2-Vejret enige om at der mulighed for skybrud, men det ramte meget lokalt.
Jeg havde gået og håbet lidt på, at der ville komme regnvejr og lidt torden, så vi kunne få renset denne lummerluft, der har været gennem noget tid, men også fordi, der bare manglede vand. Både DMI og TV2-Vejret var en sjælden gang enige om at, der kunne komme skybrud i Jylland, eller i hvert fald kraftigt regn, og det skal jeg da lige love for, at vi fik mellem Herning og Silkeborg.
Fredag 26. august 2022
Denne dag, glemmer jeg ikke lige med det samme, for de 1,5 til 2. timer det stod på, var meget intenst, og der kom bare meget vand, på ganske kort tid. Det lynede næsten hele tide, altså det blinkede, og bulrede, det var faktisk først på “bagsiden” af uvejret de vilde sakselyn kom, i hvert fald her. Når der kommer et kæmpe stort lyn, der breder sig over hele himlen, og i det samme et brag, så er det opover.
(artiklen fortsætter under billederne)



Meget lokalt skybrud
Vi fik en ordentlig omgang vand, men det var meget lokalt, for folk i eksempelvis Thorning eller Hammel, de havde enten bare fået en lille byge, eller så regnede det slet ikke. Omkring klokken 17:00, der blev hanen åbnet, og så skal jeg ellers lige love for at der kom vand.
Mindst 50mm
Det stod bare nede i stænger, og efter omkring 30-40. minutter så tømte jeg regnmåleren for 40mm, og her blev det bare ved. Jeg har ikke oplevet, at der kom så meget vand, på så kort tid, og inden man så sig om, så var der vand i kælderskakten og det stod højt, så jeg måtte ud i regnen og se om jeg kunne redde lidt af det, så det ikke kom i kælderen, og lige på dette område, der lykkedes det.
Regnmåleren
Vores regnmåler står efter min overbevisning en anelse tæt på huset, og der kan meget vel have kommet en del mere vand, end hvad vi selv har målt. Når man hører eller læser, hvad mange andre medier skriver om fredagens uvejr, så kunne det måske have været dobbelt så meget.
Vand stod op at kloakker
Der var bare smæk på, og der var ikke mange kloakker, der kunne følge med de mængder vand, der kom på så kort tid. Vandet stod vildt højt, og flere steder, der stod vandet i mindre søjler, fordi der ikke var plads i kloakkerne, og væk, det skulle vandet altså.
Mange kældre med vand
Vi slap ikke helt for vand i kælderen, men der er ikke så meget at gøre ved det, lige nu. Det skal anmeldes til forsikringen, og så kan de se nogle billeder derfra, og så må vi tage den, derfra. Flere naboer havde fået en del vand i deres kældre, og nogle var slet ikke hjemme, så der kan måske vente en lidt kedelig overraskelse, når der kommer hjem fra weekend, eller hvad de nu laver en fredag.
Billeder fra uvejret


