Var med min far ude på hans jagt og sætte et vildtkamera op

Maj måned 2022 der går jagten ind igen, og nu begynder det at kilde i jægernes kroppe, så vi skulle omkring jagten.
Jeg er ikke selv jæger, selvom hele min familie er, for jeg er mere til en hyggelig fisketur, hvor man ikke behøver at være stille, og knap nok må røre sig. Jeg snakker nok lidt mere end gennemsnittet, og egner mig nok ikke helt til at være jæger, med mindre det er drivjagt, men nu er dette 9/10 gange riffeljagt, så den del er jeg hoppet let og elefant over. Min far er stadig en aktiv jæger, og har et fint stykke jagt Vest for Silkeborg, og nærmere kan jeg af gode grunde ikke komme ind på dette område.
Vildtkamera
Han stod mandag eftermiddag og rodede med sit vildtkamera, og jeg spurgte lidt i sjov, om det snart skulle sættes op, for jeg kunne godt fornemme, at han var en smule nysgerrig på, at komme en tur omkring jagten igen, og så spurgte han, med det samme, om jeg var klar, og hvad tid vi kørte. Okay, det var hurtigt tænkte jeg, og skulle lige have 5. minutter til at tænke mig om, men vi fik da pakket støvlerne i bilen, og trillede en tur ud på hans jagt, der består af nogle marker, og lidt skov.
Afsted det gik
15. minutter senere, så sad vi i bilen, på vej mod hans jagt, og så fik vi planlagt, hvor det skulle sættes op. Det skulle naturligvis sættes op der, hvor der er rigtigt meget aktivitet, ind og ud af en lille skov, hvor der også har boet en grævling (billeder længere nede), men den ser ikke ud til at være der i år. Vi ankom til jagten, og fik sat hans vildtkamera op, og gik så en tur rundt omkring i området, mens jeg skulle høre historien (igen igen) om, hvor han skød den seneste buk, på den sidste dag i 2022.
Nu afventer vi
Nu skal der lige gå nogle dage, eller måske ugen ud, mens der er flot vejr i Danmark, og så triller vi ud til jagten igen, og tager hans vildtkamera ned. Når vi så kommer hjem, så tager vi det lille kort ud af hans kamera, og smider i computeren, og så må vi se, om der er kommet en ny buk.
Flot vejr
Det var mandag sidst på eftermiddagen vi kom afsted, og det var virkelig flot vejr, selvom man skal passe lidt på, for selvom der er sol, så betyder det ikke at det er varmt. Men det var nu en hyggelig tur, og når man bevæger sig, så får man jo også varmen, og kan nyde det gode vejr.
Billeder





